Metode

Begrebet konjunkturstatistik omfatter de måneds- og kvartalsstatistikker, der anvendes ved vurdering og analyse af konjunktursituationen i et land.

Den foreliggende konjunkturstatistik præsenter en række ny konjunkturindikatorer, som har til formål at tegne et billede af den aktuelle økonomiske udvikling i Grønland. Konjunkturstatistikken skal supplere nationalregnskabet ved at give en hurtig indikation af udviklingen i nationalregnskabets hovedstørrelser: Produktion, privat og offentligt forbrug, investering og udenrigshandel. Udover funktionen som indikator har de fleste af konjunkturstatistikkerne interesse til belysning af sit eget område, selvom en del af dem senere bliver suppleret med mere detaljerede og præcise data om området.

 

Beskrivelsen af den aktuelle konjunkturudvikling sker ud fra bevægelserne i de centrale økonomiske indikatorer. Indikatorerne kan ikke direkte sige noget om baggrunden for udviklingen i konjunkturerne, men såfremt Grønlands Statistik har kendskab til ændringer i lovgivning eller andet, der må formodes at have væsentlig indflydelse på udviklingen i indikatorerne, vil det blive nævnt i den medfølgende tekst.

 

Følgende ny data er medtaget i konjunkturstatistikken:

 

·       Detailhandelens omsætning

·       Godsmængder

·       Ud- og indlån for banker, ultimobalance

·       Obligationsrestgæld, ultimobalance

·       Afregnede indkomstskatter

·       Indførselsafgifter/Stempelafgifter

·       Landskasses Likviditet

·       Anlægs- og renoveringsfonden

 

Herudover er der også følgende eksisterende konjunkturserier

·       Turismestatistik med Hotelovernatninger og flypassagerer

·       Udenrigshandel, Import og eksport

·       Registrerede arbejdssøgende

·       Fiskeri og fangst med indhandling og prisindeks for fiskeprodukter

·       Forbrugerprisindekset

·       Byggeomkostningsindeks

 

Detailhandelens omsætning

Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i detailhandelen og dermed en væsentlig del af det private forbrug.

Grønlands Statistik indhenter en gang i kvartalet omsætningstal fra de 3 største detailkæder i Grønland. Den samlede omsætning for de tre kæder er lagt sammen. Omsætningen er herefter opgjort som et værdiindeks, hvor udviklingen i indekset tegner et billede af udviklingen i omsætning i detailhandelen. Indekset er opgjort som den gennemsnitlige kvartalsomsætning i et basisår, og ændring i hvert kvartal sker i forhold til indekset for det gennemsnitlige kvartals omsætning.

 

Indekset bliver også opgjort som sæsonkorrigerede indeks. Ved sæsonkorrektionen renses data for systematiske udsving over året. Sæsonkorrektionen fortages ved hjælp af X-12-ARIMA. Det sæsonkorrigerede indeks bliver revideret løbende. En nærmere metodeforklaring til sæsonkorrektion, er lavet i en særskilt metodebeskrivelse.

 

Godsmængder

Formålet med statistikken er at have en indikator i forhold til import og eksport til og fra Grønland. Grønlands Statistik modtager kvartalvis fra Royal Arctic Lines A/S (RAL) godsmængderne til og fra Grønland. Statikken er opgjort som den totale godsmængde i 1.000 m³. Godsmængderne bliver også opgjort som sæsonkorrigerede tal.

 

Det er ikke hele Grønlands eksport af varer der bliver transporteret af RAL, blandt andet fordi der også sker landinger af fisk på Island.

 

Godsmængderne er kun opgjort for totalmængden. Godsmængderne består dog af forskellige typer gods. RAL benytter følgende type opgørelse.

 

Godsmængderne på typer og gennemsnitlig andel de seneste år i pct.

	Til Grønland	Fra Grønland
Almindeligt gods ..............	62	6
Bil, båd, og entreprenørmaskiner .	4	1
Farligt gods .................	2	1
Farligt temperaturreguleret ......	0	0
Flatrackgods ................	9	0
Miljøgods ...................	-	3
Overstørrelsesgods ...........	1	0
Tankcontainere ..............	1	2
Temperaturreguleret ...........	20	84
Transportudstyr ..............	1	3

 

Ud- og indlån for banker, ultimobalance

Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i ud- og indlån i Grønland, samt hvilke sektorer der optager og indskyder lån i bankerne.

 

Nationalbanken har opgjort ud- og indlånsbalancen for grønlandske og danske banker, for grønlandske residenter. Nationalbanken har udviklet en detaljeret MFI-statistik, der fra 3. kvartal 2013 giver mulighed for at inddele lånene i sektorer, se vedlagte link. Ny og mere detaljeret MFI-statistik.

Statistikken er opgjort for følgende sektorer:

 

·       1000 Alle sektorer

·       1100 Ikke-finansielle selskaber

·       1200 Finansielle selskaber eksl. monetære og finansielle institutioner (MFI)

·       1300 Offentlige forvaltning og service

·       1400 Husholdninger

·       1500 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH)

 

Nationalbanken har udarbejdet en fordelingsnøgle mellem sektoropdelingen og den normale branchefordeling. Fordelingsnøgle mellem sektorfordelingen og branchenomenklatur kan ses i Nationalbankens sektormanual.

 

Ud- og indlånene er opgjort som balancen ultimo i perioden, hvilket betyder at lånebeholdningen er opgjort for slutningen af perioden.  Udviklingen i balancen sker på baggrund af fire typer af strømme, som påvirker bevægelserne i balancen, hvilket er:

 

·       Nettotransaktioner

·       Tab

·       Valutakursreguleringer

·       Reklassifikationer

 

Det er primært strømtyperne Nettotransaktioner og (reklassifikation/ændringer i lånets karakteristika) der generelt har mest volumen. For en mere detaljeret gennemgang af opgørelsen og statistikken henvises til Nationalbankens hjemmeside. www.nationalbanken.dk

 

Obligationsrestgæld

Formålet med statistikken er at opgøre udviklingen og omfanget af finansiering fra realkreditinstitutioner i Grønland, efter ejendomskategorier. 

Grønlands Statistik modtager en opgørelse af obligationsrestgælden fra Finanstilsynet, der opgør den samlede udlånsportefølje fordelt på ejendomskategorier. Opgørelsen er opgjort som balancen ultimo perioden, hvilket betyder at det er beholdningen i slutningen af en periode der er opgjort.

Udlånene er opgjort efter hvilke ejendomskategori lånet er ydet til.

 

Ejendomskategorier er opgjort som følgende:      

Ejendomskategorier	Ejendomskategorier uddybet
Ejerboliger	Ejerboliger
Støttet byggeri (til beboelse)	Støttet byggeri til beboelse
Andelsboliger	Andelsboliger
Privat boligudlejning	Private beboelsesejendomme til udlejning
Industri & håndværk	Industri & håndværksejendomme (inkl. kollektive energiforsyningsanlæg)
Kontor & forretning	Kontor & forretningsejendomme
Social & kulturel	Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål

 

For yderligere informationer omkring opgørelsen henvises til Finanstilsynets hjemmeside. www.finanstilsynet.dk

 

Afregnede indkomstskatter

Formålet med statistikken er at opgøre det afregnede provenu fra indkomstskatter. Data for de løbende afregnede A- og B-indkomstskatter er indhentet fra Skattestyrelsen. Opdelingen er gjort for landsskat, fælleskommunal skat, kommunalskat og særlig landsskat.

Ved vurdering af udviklingen i indkomstskatteprovenuet skal ændring i reglerne for indkomstskatten medtages. (For eksempel blev landsskatten ændret pr. 1. januar 2013 fra 11 % til 10 %)

 

Periodisering af afregningen

Den regnskabsmæssige afregning af indkomstskatter sker for 15 perioder for et år. I denne konjunkturstatistik er periodisering foretaget ved at perioderne 1-13 bliver opgjort i det pågældende år, mens perioderne 14 og 15 bliver videreført til efterfølgende års 1. kvartals afregning. Årsagen til denne periodisering er der er taget et større hensyn til at udarbejde en hurtig kvartalsvis indikator af skatteafregningen, snarere end en fuldt korrekt årsopgørelse af skatteafregningen.

 

Landsskat og særlig landsskat, ved afregningen af den særlig landsskat, sker der også samtidigt en afregning af landsskat fra de samme områder. Afregnede landskat fra disse områder er lagt sammen med landsskatten fra resten af Grønland.

 

Indførselsafgifter/Stempelafgifter

Formålet med statistikken er at belyse provenuet fra indførselsafgifter og stempelafgifter, og herved have en indikator for udviklingen i forbruget af afgiftsbelagte varer.

Grønlands Statistik modtager fra Skattestyrelsen en gang i kvartalet oplysninger om indførselsafgifter og stempelafgifter. Udviklingen i afgiftsprovenuet skal også vurderes i forhold til ændring i afgiftssatserne. 

 

Indførselsafgifter er opgjort efter følgende varer og afgiftsgruppe nr.

Vareart	Afgiftsgruppe nr.
1.1 Sukker/kaffe/the	1+2+3
1.2 Chokolade	4
1.3 Øl	11+12+13+14+15
1.4 Vin	16+17+18+19+20
1.5 Spiritus	21+22+23+24+25+26
1.6 Cigaretter	43
1.7 Anden tobak	41+42+44+45+46
1.8 Mineralvand	31+32+33
1.9 Emballage	34+35
1.10 Kød	51 til 62
1.10 Motorkøretøjer	71 til 84
1.11 Parfume	90
1.12 Diverse	Øvrige

 

Stempelafgiften er en afgift hvor der svares en andel af handelsværdien til Selvstyret ved køb eller overtagelse af fast ejendom, pantsætning af fast ejendom eller løsøre, herunder skibe og både, der er fritidsfartøjer. Udviklingen i afgiften er blandt andet afhængig af køb af egen bolig og andelsboliger.

 

For nærmere detaljer om afgiftsgrupper, og afgiftssatser henvises til Skattestyrelsens hjemmeside. Http://aka.gl/da/Borger/AFGIFT/Afgiftslove/Indfoerselsafgifter

 

Landskassens Likviditet

Det centrale regnskabskontor (DcR) i Selvstyret udarbejder opgørelsen for Landskassens kortfristede likviditet. Opgørelsen er opgjort efter beholdningstype, som er fordelt efter

 

Bankindestående (inkl. kassebeholdning)

Obligationer

 

Opgørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i ultimo balancen i den pågældende måned, så opgørelse efter kvartaler, gøres ved at tage henholdsvis marts, juni, september og december månedsbalance.

 

Anlægs- og renoveringsfonden

Det centrale regnskabskontor (DcR) i Selvstyret udarbejder månedligt opgørelse af forbruget i Anlægs- og renoveringsfonden. Opgørelsen er opgjort efter hovedgrupper, som er fordelt efter

 

·       Boliger (anlæg og renovering)

·       Anlægsfonden, udlån

·       Nukissiorfiit (anlæg og renovering)

·       Institutioner (anlæg og renovering)

·       Rest, incl. landingsbaner (anlæg og renovering)

 

DcR opgør forbruget fra Anlægs- og renoveringsfonden efter regnskabsperioder, dvs. at der er 13 perioder i løbet af et år, 12 måneder og en ultimo periode. Der er i forbindelse med udgivelse af data til konjunkturstatistikken ikke foretaget ændring af denne opgørelsesmetode. Opgørelse efter et års forbrug skal opgøres ved at sammenlægge de 13 regnskabsperioder.

 

Ved den kvartalvis opgørelse er forbruget i 4. kvartal opgjort som de samlede forbrug i oktober, november og december og ultimo perioden.

En nærmere detaljerede gennemgang af anlægsforbruget, bliver udarbejdet i redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden. Derudover kan der henvises til Finansloven, hvor forklaringer til enkelte anlægsprojekter fremgår.

 

Udgivelse

Konjunkturstatistikken vil blive udgivet en gang om året, med en kvartalsvis nyhedsmail. Opdatering af de enkelte statistikbank tabeller vil ske umiddelbart efter at data er blevet tilgængelig, og senest ca. 1. måned efter at et kvartal er afslutt